Så skal du være opmærksom på, hvad du deler med den kunstige intelligens.

”Vi skal ikke stole blindt på kunstig intelligens,” siger professor i datalogi Kasper Green Larsen.

Der følger nemlig risici med, når AI bliver en del af hverdagen. For AI kan bruges til langt mere end at hjælpe med indkøbslister, kodning og gode råd. Den kan også bruges til manipulation, svindel og påvirkning i stor skala.

”Vi mennesker bliver påvirket af det, vi ser, når vi er online, og derfor får det stor betydning, hvem der styrer teknologien, og hvad den bruges til,” forklarer professoren.

Kasper Green Larsen forsker i kunstig intelligens, og hvordan teknologien kodes og virker. Han understreger, at kunstig intelligens ikke udvikler sig selv og sine mål: Den arbejder ud fra de mønstre og regler, som mennesker har bygget og trænet den med. Men ikke alle har rent mel i posen, og med de forkerte bagmænd, som bevidst forsøger at udnytte AI, opstår der problemer som datalæk, svindel og manipulation.

Måske har du oplevet at få en mail, hvor en tilsyneladende troværdig afsender ønsker dine oplysninger? Det er phishing-mails, og AI kan kodes til at skrive mere overbevisende phishing-mails, tilpasse beskeder til bestemte personer og automatisere dele af et angreb. Dermed kan en angriber arbejde hurtigere, bredere og mere overbevisende end tidligere.

”AI bliver i stigende grad et mål i sig selv, og når nogen kan påvirke systemet eller de data, det bygger på, kan teknologien også bruges som et våben,” siger Kasper.

Professoren tænker da også over, at hans forskning i AI kan misbruges i de forkerte hænder.

”En del af min forskning handler netop om at mindske risikoen for misbrug og gøre AI-systemer mere sikre og pålidelige. For mig er muligt misbrug ikke et argument for at lade være med at forske, men snarere et argument for at tage ansvar for, hvordan teknologien bliver udviklet,” afslutter han.