Endnu engang blev Peter Bøgh Auditoriet i IT-byen på Katrinebjerg fyldt til bristepunktet, da Institut for Datalogi ved Aarhus Universitet for femte gang afholdt Katrinebjerg karrieredag (også kaldet Kdag). 52 virksomheder fra ind- og udland deltog for at fortælle, hvad de kan tilbyde nogle af Danmarks mest eftertragtede studerende.