Dette kursus henvender sig til alle TAP’er med administrativt arbejde fra administrationscenter, dekansekretariat og institutter på Science and Technology. Kurset tager afsæt i et ønske om at etablere et fælles sprog, en fælles referenceramme samt fælles værktøjer ift effektivisering af arbejdsdagen. Det er ambitionen, at vi med en god planlægning kan bidrage til ”at spille hinanden gode”.
Dette kursus giver dig en øget bevidsthed om, hvordan du anvender din tid, en værktøjskasse til at få overblik, så du kan prioritere og planlægge din tid og dine opgaver samt masser af tips til komme på forkant med din arbejdsdag. Kort sagt hjælper kurset dig til en nemmere hverdag, hvor du kan effektivisere din tid uden at arbejde flere timer!
Formen på kurset er en blanding af korte oplæg, diskussion og arbejde med udvalgte værktøjer. Du kommer til at arbejde konkret med værktøjerne og reflektere over deres anvendelsesmuligheder i din hverdag. Vær derfor forberedt på høj deltageraktivitet.
Efter kurset har du et klart billede af dine vigtige opgaver. Du ved, hvad der skaI til for at prioritere målrettet i hverdagen, og hvordan du planlægger, så planen rent faktisk også holder. Endelig går du fra kurset med masser af tips og tricks til at reducere afbrydelser og skabe fokus og koncentration i en travl hverdag.
Program
- maksimer udbyttet og effekten af kurset:
Forskning inden for læring viser, at udbyttet og effekten stiger markant, nar kurset kombineres med både forberedelse og opfølgning. Derfor skal du inden kurset forberede to opgaver, og i to måneder efter afholdelsen vil du modtage opfølgning i din indbakke.
Undervisningen betales via kompetencefondsmidler, søgt af Marianne Aarø Hansen (ST adm. center) og Annemette Hammer (CS). Kurset organiseres af Marianne Dammand (CS & TR for Sprog & Kommunikation) samt Annemette Hammer (CS). Der må påregnes betaling til transport.
Spørgsmål
Har du spørgsmål til kurset, er du velkommen til at kontakte arrangørerne: