Vis nyhed

Dimission 2018

Fredag den 29. juni samles venner, familie og undervisere på Institut for Datalogi for at fejre 76 nye kandidater i datalogi og IT produktudvikling ved en festlig dimission.

Årgang 2018 fra Institut for datalogi

Se billeder fra dimissionsceremonien og den efterfølgende reception.

Prodekan for uddannelse Finn Borchsenius overrakte eksamensbevis til alle dimittenderne som blev fejret i et propfyldt Peter Bøgh Andersen auditoriet.

Security Lead Architect fra KMD og tidligere dimittend Ebbe Skak Larsen holdt årets dimissionstale; Nu er det tid til at afprøve jeres superkræfter ude i verden. Erhvervslivet venter og venter på jer. Der er ikke nok af jer, så vi priser os lykkelige hver gang vi får rekrutteret en af jer.

I 2018 har 76 studerende gennemført en kandidatgrad i datalogi (52) eller IT produkt udvikling (24) på Institut for Datalogi ved Aarhus Universitet. Instituttet ønsker stort tillykke, og håber I vil holde kontakten via vores alumnenetværk på LinkedIn!