08.10.2012

Lokaleudvalgsmøde mandag d. 8/10 2012

Deltagere:
Olav Bertelsen
Gerth Stølting Brodal
Annemette Hammer
Ann Eg Mølhave
Morten Larsson
Søren Poulsen
Katrine Aakjær Nielsen

Referent:
Katrine Aakjær Nielsen

Dagsorden:

  1. Opfølgning på sidste referat
  2. Evaluering
  3. Evt.
  4. Næste møde

Ad. 1. – Opfølgning på sidste referat

Strøm i undervisningslokaler: Der er problemer i Stibitz - Søren + Morten B. finder en løsning.

Lockers: Nye lockers er ankommet, men der er nok for få skabe. Katrine og Dorthe holder løbende øje med behovet og tager det op efter nytår.

Larmende projektorer: Det er uklart om AU IT (Jeppe) har kigget på det. I evalueringen omkring Nygaard-bygningen var der klager over udluftningslarm. Dette kunne måske vise sig at være larm fra projektoren i stedet? Vi vender tilbage til problemet på næste lokaleudvalgsmøde.

Lyddæmpning i fredagsbaren: Er ikke god nok. Morten B. undersøger muligheder.

Oprydning af depotrum: Stor ros til Morten L. for arbejdet med oprydningen. For at holde orden i depotrummet fremover, skal der informeres om ”reglerne” for opmagasinering. Morten L. har sendt skiltningssedler til Ann og sender forslag til informationsmail rundt til lokaleudvalget. Ann spørger Bent Lorentzen om han kan bruge billedtavlen til noget - ellers bliver den smidt ud.

Lokaleoversigter/etageoversigter: Katrine sender tegninger til Søren og de kigger på det sammen – evt. med Morten L.

Fredagsbarens beliggenhed: Vil blive taget op, når/hvis Datcafe selv tager initiativ til det.

Ad. 2. - Evaluering

Lås og nøgler: Det fungerer fint, men det er et stort arbejde for Tina. Drift er tilfredse.

Hygge i lokaler/områder: Fungerer. Der er sat ”Ryd op efter dig selv-skilte” op. Manglende opslagstavler i Nygaard gør at der bliver hængt opslag op andre steder - dette bidrager til et hyggeligt studiemiljø. Studentermedhjælperne skal engang i mellem tjekke for gamle opslag, så disse bliver fjernet.

Gardiner i fælleslokaler: Lukker for meget lys ude (APV), men udskiftning bliver for dyrt.

Ad. 3. – Evt.

Udvalgets sammensætning: Der blev snakket om muligheden for at udsende dagsorden/tema før hvert lokaleudvalgsmøde, så vi kan vurdere, hvem der kunne være relevante deltagere på næstkommende møde.

Rundering i fællesrum/mødelokaler: Morten Larsson gennemgår lokalerne og tjekker op på, om alt er som det skal være.

Fysikshow til Robotolympiaden: Søren er i tvivl om, hvorvidt det må afholdes ved os, men tager selv kontakt til arrangørerne.

K02: ¼ af lokalerne bliver muligvis ikke brugt hensigtsmæssigt. Olav snakker med NFIT.

Pladsmangel i P-kælder: Drift fylder meget i p-kælderen. Olav undersøger og skriver evt. til Bent.

 

Ad. 4. – Næste møde

Afholdes når der er nok punkter til det.