Referat af LSU, d. 21. september 2012

Til stede: Kurt Jensen, Annemette Hammer, Marianne Dammand Iversen, Kristoffer Arnsfelt Hansen, Mikkel Baun Kjærgaard, Michael Schwartzbach

Afbud: Olav Bertelsen

Referent: Marianne Dammand Iversen

Dagsorden:

  1. Orientering om instituttets og fakultetets økonomi
  2. Punkter fra FSU-mødet primo september
  3. Orientering om lønforhandlinger i efteråret 2012, herunder diskussion af ”formål og indsatsområder som lønforhandlingen skal understøtte”
  4. Orientering om Psykisk APV
  5. Diskussion af debatoplæg om ”Sammenlignelige vilkår for forskerne på ST”
  6. LSU-kurset den 24. september
  7. Ændring af udvalgets forretningsorden
  8. Eventuelt

Ad. 1 Orientering om instituttets og fakultetets økonomi

Fakultetet forventer et 0-resultat i 2012.

I løbet af 2013 skal alle økonomisystemer på AU samles til et fælles system, hvilket er en stor og kompliceret opgave, som man forventer vil tage mange ressourcer.

 Ad. 2 Punkter fra FSU-mødet primo september

Dette punkt udskydes, da Olav Bertelsen ikke er til stede

Ad. 3 Orientering om lønforhandlinger i efteråret 2012, herunder diskussion af ”formål og indsatsområder som lønforhandlingen skal understøtte”

Kurt Jensen orienterede om, at alle lønforhandlinger, i modsætning til tidligere, færdigforhandles på institutniveau. Det forventes at beløbsrammen er af samme størrelse som sidste år.

De lokale kriterier for løntillæg blev diskuteret. Der var enighed om at arbejde for en fastholdelse af det såkaldte datalogitillæg, som gives ved fastansættelse af lektorer..

Marianne Dammand Iversen efterspurgte mere synlige karriereveje for TAP / AC TAP. Ikke for at de automatisk skal føre til løntillæg, men mere for at sætte fokus på TAP / AC TAP karrierevejene.  Annemette Hammer erklærede sig enig.

Ad. 4 Orientering om Psykisk APV

Psykisk APV gennemføres i november og man blev enige om at gentage sidste års procedure med bearbejdning i grupper, hvor de forskellige medarbejderkategorier er repræsenteret.

Ad. 5 Diskussion af debatoplæg om ”Sammenlignelige vilkår for forskerne på ST”

Idékataloget vedr. sammenlignelige vilkår for forskerne på ST blev gennemgået. Formålet med kataloget er at undersøge og analysere en række aktuelle problemstillinger omkring livs- og arbejdsvilkår. Dette sker i erkendelse af, at der er store forskellige i vilkårene for forskerne, der er ansat på de tidligere hovedområder, der i dag udgør ST.

Deadline for høringssvar er 26. oktober.

Ad. 6 LSU-kurset den 24. september

Alle medlemmer af LSU er tilbudt kursus, som afholdes den 24. september

Ad. 7 Ændring af udvalgets forretningsorden

Det blev besluttet at ændre forretningsordenen, således at sætningen ”En medarbejder, som er medlem af udvalget, kan ikke udpeges som sekretær” stryges fra §8 Stk. 1. Sekretæropgaverne i datalogis LSU er så begrænsede, at de nemt og mest hensigtsmæssigt kan varetages af Annemette i samarbejde med Olav og Kurt. Det er derfor uhensigtsmæssigt, at forretningsordenen forbyder, at et medlem af udvalget kan være sekretær.

Annemette Hammer er udvalgets officielle sekretær. Det betyder dog ikke at hun er referent.

Ad. 8 Eventuelt

MUS samtaler for VIP medarbejdere forventes afholdt november – december 2012 [Kurt: er efterfølgende besluttet udskudt til foråret 2013]

MUS samtaler for TAP medarbejdere forventes afholdt januar 2013.