Referat af møde i arbejdsmiljøudvalget d. 15. juni 2012

Deltagere: Kurt Jensen, Gudmund Frandsen, Else Magård, Søren Poulsen, Marianne Graves Petersen, Ellen Noer, Ann Eg Mølhave

 

Dagsorden:

  1. Status for gennemgang af fysisk APV
  2. Den årlige arbejdsmiljødrøftelse
  3. Næste møde

 

Ad.: 1

Grupperne meldte tilbage om status for gennemgangen af de sager der er oprettet i forbindelse med APV. Alle er godt i gang. De problemer, som grupperne har kategoriseret som svære at løse, blev diskuteret på mødet, så alle kunne komme med løsningsforslag. En del problemer omhandler varme, lyd og lugt-gener. Det er naturligt, at folk har forskellige tolerancegrænser, så kontorbytning kan være en løsning, hvis problemer ikke umiddelbart kan løses ved hjælp af justeringer på f.eks. ventilation .

 

Udvalget aftalte at problemerne der er kategoriseret som nemme at løse, skal være løst inden sommerferien.

 

Søren Poulsen meddelte at han er godt i gang med at arrangere et værksteds intro-kursus for studerende (1-2 timer), der skal ligge i forbindelse med 1. undervisningsgang, hvor de skal bruge labbet. Kurset bør ligge på 1. år i 3. kvarter, hvor de skal i gang med Fysisk Design.

 

Ad: 2

Udvalget besluttede at hovedemnet for den årlige arbejdsmiljødrøftelse skal have fokus på et eller flere af de emner, der stikker ud i den kommende psykiske APV, som planlægges gennemført i november. Dog skal der stadig arbejdes med fokus på eventuelle fysiske problemer.

 

Ad. 3

Næste møde i september/oktober