Referat af LSU møde, onsdag den 25.2.2015

Referat af LSU møde, onsdag den 25.2.2015

Deltagere: Olav W. Bertelsen, Kristoffer Arnsfelt Hansen, Kurt Jensen, Clemens Nylandsted Klokmose, Lars Birkedal, Charlotte Illum Nielsen, Annemette Hammer

Afbud: Nervo Verdezoto, Marianne Dammand Iversen

Medlemmerne af Institutforum har været inviteret til at deltage i mødet med henvisning til passus i tids-og procesplan vedtaget af AU’s ledelse (punkter fra tids- og procesplanen skal diskuteres i begge fora) SAMT med henvisning til punkt 6: Evaluering af SU struktur (”Drøftelse på alle tre niveauer i samarbejdsstrukturen (HSU, FSU/ASU og LSU) med inddragelse af andre indflydelsesorganer, fx arbejdsmiljøorganisationen, akademiske råd, institutfora mv”. Ingen medlemmer fra institutforum har ønsket at deltage i dagens møde.

 

Dagsorden

1)      Orientering om økonomi

2)      Orientering om ansættelser

3)      Orientering om diverse arbejdsmiljøstatistikker

4)      Orientering om og drøftelse af lønforhandling (evt. lokale kriterier)

5)      Opfølgning på problemanalysen (http://cs.staff.au.dk/loesninger-paa-cs/cs-tids-og-procesplan/)

6)      Evaluering af SU struktur (bilag)

7)      Evaluering af årets MUS (bilag)

8)      Evt.

 

Ad 1) Orientering om økonomi

LB uddelte aggregeret økonomioversigt vedr. forventninger til resultat 2014 samt budget for 2015.

Resultatkrav blev ved udgangen af 2014 lempet relativt for samtlige ST institutter, og forklarer ændringer fra FC3 til endelig resultatforventning for 2014. Midlerne blev først fordelt sent i regnskabsåret og CS har derfor ikke kunnet orientere om dette tidligere. Resultatkravet for 2015 er fortsat et forventet underskud på 1.236 mio kr., og dermed udvikler økonomien sig som forventet.

Ad 2) Orientering om ansættelser

LB orienterede om aktuelle ansættelsessager:
Lektorstilling(er):
Bredt opslag E2014 med præference for kandidater indenfor algo og data stor, dataintensive systemer & machine learning. Ansøgningsfrist: 10.11.2014. Der indkom 85 ansøgninger. Ivan Damgaard formand for bedømmelsesudvalget. Der indkaldes ansøgere til samtale feb/marts 2015 indenfor algoritmik, dataintensive systems samt machine learning.

Adjunktstilling: Opslag ultimo 2014, ansøgningsfrist 14.2. Indkommet 9 ansøgninger. Peter Bro Miltersen formand. Forventes afsluttet senest maj 2015.

Professorstilling(er): Bredt opslag. Ansøgningsfrist 27.3.2015

Samtlige opslag er baseret på CS’ rekrutteringsplan, som blev diskuteret i FU sommer 2014.

Ad 3) Orientering om diverse arbejdsmiljøstatistikker

LB orienterede om, at dekanat/fakledelsen har anmodet institutterne om at sætte punktet på dagsorden i LSU min. én gang årligt. CS har fået tilsendt diverse statistikker vedr. 2014:

Sygefravær: Ifølge data har CS i alt haft 137 sygedage fordelt på 122 ansatte og derved et gennemsnitsfravær på 1,1. de tilsendte tal er imidlertid så gennemsnitlige, at de ikke kan anvendes til meget – brugbar er tilgengæld de fraværsstatistikker, Tina Rudolph udarbejder kvartalsvis, som vidner om, at CS fravær i 2014 har været påvirket af to langtidssygemeldinger samt barselsbetinget sygemelding.

Psykologisk rådgivning: Statistikkerne omfatter kun de personer, der har brugt Prescriba. Medarbejdere, der har behov for psykolog bistand og selv ønsker at vælge psykolog, registreres ikke af diverse statistikker. PÅ AU øgning genrelt af Prescriba services i 2014: formodes at kunne henføres til B14. POÅ CS har to personer gjort brug af Prescribas ydelser i 2014.

Arbejdsskader: Ingen på CS i 2014 – primært lab tunge enheder

HR har opfordret til at statistikkerne ”bruges til at igangsætte drøftelser og evt beslutninger om, hvordan fravær kan nedbringes, og hvordan trivsel og arbejdsmiljø kan forbedres”. En drøftelse i LSU konkluderede, at det ikke opleves at være tilfældet, men at vi selvfølgelig løbende skal være opmærksommme desangående.

Ad 4) Orientering om og drøftelse af lønforhandling (evt. lokale kriterier)

LB orienterede om, at lønforhandlinger for 2014 og 2015 er igangsat 16.2.15. Der kan ansøges om lønforbedring frem til 6. marts 2015. Lønforhandlingerne er afsluttet d. 15. maj i år og lønforbedringerne er gældende fra den 1. april 2014 eller d. 1. april 2015.

Lønforhandlingsbudgettet beregnes med o,1% af lønbudgettet (netto) for 2014 (51.652 kr)  og 0,3% (149.136 kr) af lønbudgettet (netto) for 2015.

Efter lønforhandling skal tilbagemelding til medarbejderne gives via institutleder (som i 2013).

Ad 5) Opfølgning på problemanalysen (http://cs.staff.au.dk/loesninger-paa-cs/cs-tids-og-procesplan/)

LB orienterede om, at institutterne ifølge ovenstående plan, skal drøfte ledelsesnærvær med institutforum og LSU. ”En plan for øget ledelsesnærvær skal fastlægges”. Da CS er en enhed, der er fysisk samlet på en lokation, var der i LSU en generel opfattelse af, at udfordringerne er knap så store på instituttet som i enheder der består af flere lokationer. LB udtrykte, at institutledelsen bevidst bestræber sig på at være fysisk tilstede på instituttet og være tilgængelig både ”on location”, via mail, tlf mm. Og opfordrede derefter til en drøftelse i LSU. Her blev der udtrykt generel enighed om, at ledelsesnærværet fungerer tilstrækkelig godt på instituttet.

OB opfordrede til, at man – når temaet skal drøftes på fakultetsledelsesniveau, opfordrer til en proces, hvor enhederne kan videndele og lære af og med hinandens erfaringer.

Ad 6) Evaluering af SU struktur (bilag)

OB orinterede om evalueringsprocessen. De fire temaer, der var fremsat til drøftelse blev diskuteret og det blev aftalt, at AH og OB udarbejder høringssvar og fremsender dette til HR ved fristens udløb 27.2. Generel enighed i LSU om, at den aktuelle form fungerer godt. Høringssvaret sendes med kopi til LSU medlemmerne.

Ad 7) Evaluering af årets MUS (bilag)

Ifølge MUS årshjulet, skal de lokale samarbejdsudvalg følge op på årets MUS, i december/januar måned. LB udtrykte tilfredshed med forløbet af de afholdte MUS. AH tilsvarende for sekretariatet. LSU drøftede herefter de afviklede MUS forløb og der blev udtrykt generel tilfredshed med hermed. LB tjekker med postdoc og phd udvalg, at MUS i disse grupper er afholdt for alle og om der evt er udeståender, der skal følges op på. CK opfordrede til, at man i phd og postdoc regi umiddelbart inden MUS afholdes, gennemgår hvad den gode MUS kræver både af ledelse og af medarbejdere inden samtalen afholdes, således man sikrer, at disse medarbejdergrupper også får godt udbytte af samtalerne.

Ad 8) Evt.

Intet.