Minute from meeting in Departmental Forum October 30, 2013

Deltagere: Kurt Jensen, Olav Bertelsen, Ivan Damgård, Clemens Nylandsted Klokmose, Roberto Trifiletti (suppleant for Michael Lind Mortensen), Ann Eg Mølhave, Marianne Dammand Iversen, Mathias Løkke Madsen, Morten D. Bech, Morten Larsson, Lars Birkedal, Annemette Hammer

Afbud: Lars Arge, Marianne Graves Petersen, Daniele Venturi, Michael Lind Mortensen (stedfortræder Roberto Trifiletti), David Andersen, Mathias Rav

Referent: Ann Eg Mølhave

Dagsorden

1.   Information about the economy at the faculty and department

2.   Information about Associate Professor positions

3.   Information and discussion of openings for permanent VIP positions in 2014

4.   Information about PostDoc / Assistant Prof committee

5.   Discussion of proposal for Guidelines for Responsible Conduct of Research

6.   Discussion of proposal for tenure-track positions at ST

7.   Information about ST rules for PostDoc, Assistant Professor, and Associate Professor positions

8.   Miscellaneous

Ad 1.   Information about the economy at the faculty and department

Økonomi for 2013 ser ud som forventet. Vi holder budgetterne. Fakultetet er lidt mere anstrengt, idet nogle institutter har nogle problemer.

Over de næste 3 år skal økonomien på ST forbedres med 100 mio. kr. (via øgede indtægter og/eller besparelser), hvoraf de 5 1/4 er på Datalogi. 1/3 af disse er indregnet i budgettet for 2014.

Ad 2.   Information about Associate Professor positions

Der er opslået et antal lektorstillinger, og vi har fået mange gode ansøgninger. Vi håber på at kunne ansætte 5-6 personer afhængig af ansøgernes kvalitet og faglige fordeling samt den endelige budgetramme. På budgettet for 2014 har vi afsat 3 årsværk til nye lektorer. Budgettet er dog ikke godkendt endnu.

Ad 3.   Information and discussion of openings for permanent VIP positions in 2014

Instituttet har i løbet af 2013 mistet tre fastansatte VIP’er: Mikkel Baun Kjærgaard, Mogens Nielsen og Christian S. Jensen. Herudover har adjunkt Toshiya Hachisuka meddelt, at han udtræder af sin stilling i efteråret 2014. Hvis vi ikke skal falde i antallet af fastansatte VIP, skal vi mindst ansætte 2-3 om året.

Der er god erfaring med det brede opslag, som vi har haft denne gang, og det er hensigten at fortsætte med disse.

Ad 4.   Information about PostDoc / Assistant Prof committee

PostDoc committeen udløber af Psykisk APV. PostDoc og PhD er blandt dem, der er mest stressede på grund af arbejdsbetingelserne.

Udvalget består af 4 fast-VIP og 4 PostDocs, med Ira som formand. Det høje antal fast-VIP skyldes, at der er brug for at sprede arbejdsbelastningen omkring opstartssamtaler med hver enkelt PostDoc ud på flere personer.

Der vil blive afholdt retreat i samarbejde med PhD'erne.

Ad 5.   Discussion of proposal for Guidelines for Responsible Conduct of Research

Kurt redegjorde for forslaget, der var fremsendt til deltagerne inden mødet.

I udkastet fra Health er det, som vi kan relatere til, det sidste afsnit om publicering.

Kurt spurgte, om der var input til processen, og Olav kommenterede, at man i arbejdet bør fokusere særligt på de indklagedes anonymitet.

Svar til fremsendelse: Institutforum på Datalogi har på sit møde den 29.10.2013 diskuteret det fremsendte materiale omkring ansvarlig forskningspraksis. Institutforum udtrykker sin store tilfreds med, at dette vigtige emne nu tages op. Institutforum kan tilslutte sig hovedideerne i det fremsendte materiale herunder planen for det videre arbejde. Institutforum ønsker, at man i det videre arbejde overvejer, hvordan der bedst muligt kan tages hensyn til de personer, der måtte blive involveret i en sag omkring dårlig forskningspraksis (herunder at sagen behandles hurtigst muligt og at indklagedes anonymitet bevares under sagsbehandlingen). 

Ad 6.   Discussion of proposal for tenure-track positions at ST

Kurt redegjorde for tenure track princippet og forslaget, som var fremsendt til deltagerne inden mødet. Arbejdet omkring tenure-track er stort set afsluttet.

Tenure-track forløbet er et supplement til de sædvanlige forløb for at opnå fastansættelse, og erstatter altså ikke tidligere procedurer.

I modsætning til andre ansættelsesprocedurer er det ved Tenure-track forløb udelukkende bedømmelsesudvalget, der beslutter, om der skal ske forlængelse af ansættelse som lektor, hvorimod det ved bedømmelsesudvalg ved øvrige procedurer er institutleder og dekanen, der har den endelige beslutningskompetence.

De der formelt høres i denne sag er samarbejdsudvalget, men emnet diskuteres på Datalogi også i Institutforum.

Olav hilste initiativet velkommen, men så dog et problem med lønefterslæb, som man bør kompensere for senere.

Svar til fremsendelse: Datalogi er særdeles positive over tiltaget og har ikke yderligere kommentarer.

Ad 7.   Information about ST rules for PostDoc, Assistant Professor, and Associate Professor positions

Kurt gennemgik politikken, der var fremsendt til deltagerne inden mødet.

I modsætning til tidligere anvender man nu oftere stillingsbetegnelsen "adjunkt" i sager, hvor der er udsigt til en senere fastansættelse.

Det kan på Datalogi blive problematisk, at PostDocs kun kan være ansat i max 4 år, hvorefter de så vil skulle overgå til ansættelse som adjunkt (eller AC-TAP).

Olav udtrykte tilfredshed med at VIP-karrierevejene er beskrevet.

Ad 8.   Miscellaneas

Clemens spurgte, om der var en open source politik på instituttet. F.eks. om man måtte lade kodebasen til et forskningsprojekt være open source fra begyndelsen. Kurt svarede, at man havde pligt til at patentere idéer der måtte være kommercialiserbare, så man skulle undgå at komme til at gøre noget der kunne stå i vejen for dette.